KV17 - kandidater / Flemming Hørdum Gertsen - kandidat til KV17 og Region Hovedstaden

 

Flemming Hørdum Gertsen - kandidat til KV17 og Region Hovedstaden

Jeg synes det er vigtigt, at samarbejdet mellem kommunerne og Region Hovedstaden bliver langt bedre, fordi de tiltag vi beslutter i kommunerne ikke nødvendigvis stopper ved kommunegrænsen, og fordi Kommunerne ofte tager over lokalt, når Regionen gerne vil.
 

Mærkesager:

1. Bedre sundhedsvæsen
Jeg vil arbejde for at vi får et offentligt sundhedsvæsen vi kan have tillid til, uanset om man er patient, pårørende eller ansat. Og så må det aldrig blive ens geografiske placering eller privatøkonomi der bliver afgørende for, hvor god behandling man får.

2. Miljøvenlig offentlig transport
Jeg vil arbejde for, at vi skal have en fremtidssikret miljøvenlig offentlig transport, der kan binde mennesker, bykerner og erhverv sammen. Vi skal kunne rumme den forventet vækst i regionen uden at drukne i privatbilisme, så letbaner, miljøvenlige busser og supercykelstier – ja tak.

3. Godt miljø gennem samarbejde
Jeg synes at miljøinitiativer er vigtige, og allerede nu kan vi se at det er vigtigt at Region Hovedstaden og kommunerne arbejder sammen. Vi skal have ambitioner og turde stille miljørigtige krav til dem vi udbyder opgaver til.


Lidt om mig

  • Er gift og har to børn og bor i Birkerød.
  • Uddannet pædagog og arbejder med inklusion i Allerød.
  • Sidder i BUPL Nordsjællands bestyrelse, og har Div. Tillidshverv.
  • Holder meget af mit sommerhus på Falster.
  • Elsker at rejse i Sverige.